Skærme med motiver gør en stor forskel for børn og personale
H.C. Andersen Børnehospital, Danmark
H.C. Andersen Børnehospital, Danmark
”De her skærme med vores eget design gør en stor forskel. De skaber en rolig stemning på stuerne, og børn i alle aldre kan udforske motiverne. De bliver en del af arbejdet med at hjælpe patienterne med at håndtere de forløb, de skal igennem under indlæggelsen”, forklarer Katinka Fomsgaard Kjær, afdelingssygeplejerske på dagafsnit H3 på H.C. Andersen Børnehospital.
“Det er en stor fordel, at vi allerede har erfaring med foldeskærme, så vores serviceassistenter kender skærmene og straks har indarbejdet dem i deres rengøringsrutiner,” tilføjer hun.
Personalet arbejder aktivt med farver, motiver og fortællinger for at gøre indlagte børn rolige og trygge. Designet er inspireret af H.C. Andersens papirklip, og det går igen i det ambulante afsnit, undersøgelsesrummene og gangene på sengeafsnittene og i behandlingsrummene.
Motiverne binder hele indretningen sammen, så H.C. Andersen Børnehospital fremstår som én samlet afdeling.
De tre sengestuer er hver især indrettet med to vægmonterede foldeskærme og to mobile gavlskærme med afdelingens motiver i klare farver. Løsningen gør det let at skabe et ”rum i rummet”, og skærmene kan foldes ud og ind efter behov. Skærmenes højde og længde er valgt med omhu, så patienterne har fred og ro, og personalet altid har overblik over patienterne.
Det var meget vigtigt for personalet at få alle tre tresengsstuer delt op i fire gode områder med privatliv. Tidligere hang gardinerne fra gulv til loft, hvilket var uhygiejnisk, upraktisk og lukkede patienterne inde.
Dagslyset får farverne i de halvtransparente skærme til at leve.
Designsortimentet er udviklet over 10 år, og når der laves større ændringer i indretningen, inddrages Susanne Bjerre, direktør i kommunikationsbureauet 10:30, som rådgiver.
Jeg gik på jagt efter den optimale løsning med hensyn til hygiejne, afskærmning og at integrere vores designtema. Jeg fandt Silentia, som kunne opfylde alle vores kriterier. De har så meget erfaring på området, at det er muligt at gennemføre sit eget design”, siger Susanne Bjerre.
Silentia kombinerer patientafskærmning med den visuelle indretning. ”Vi tager gerne hånd om logistik, idéskitser, rådgivning, montering og oplæring af personalet i at bruge skærmene. Og motivtrykket lever op til alle krav om holdbarhed, hygiejne og fleksibilitet”, siger Henrik Fribo-Søndergaard, direktør for Silentia i Danmark.
”Processen var enkel. Jeg fik en skabelon til skærmformatet og sendte designfiler til Silentia. Og jeg må sige, at det færdige resultat ser fantastisk ud. Farverne gengives præcist, og dagslyset gennem de halvtransparente skærme får virkelig motivet til at leve”, siger Susanne Bjerre.
Kunst og billeder har en stressreducerende effekt, fordi patienterne kan tænke på noget andet end deres tilstand.
Foldeskærme med kunst eller fotos hjælper barnet med at fokusere på noget nyt og positivt. Barnet begynder at bruge sin fantasi og flytter fokus til noget nyt og positivt.
Silentia er specialiseret i hygiejniske foldeskærme og har udviklet en teknologi til at trykke motiver på skærmene, så der opstår løsninger, der fuldt ud lever op til hospitalets høje krav til holdbarhed, hygiejne og fleksibilitet. Silentia rådgiver om valg af skærmtype og motiv.